Ørneklubben - for børn
Fugle for de mindste
Ørneklubben er et medlemskab for dig, der er mellem 6 og 12 år gammel og vild med fugle og natur.
I Ørneklubben tager vi på spændende fugleture i hele landet, hvor vi både kigger på ørne og alle de andre seje fugle, dyr og insekter, som lever i Danmark. Vores ture byder også på sjove lege, aktiviteter og quizzer, så vi kan blive bedre til at bestemme fuglene sammen. Forældre og bedsteforældre er selvfølgelig også altid velkomne til følge børnene på vores ture.
Udover at hente en masse viden om fugle og natur og møde andre børn, som også er vilde med fugle, giver Ørneklubben dig en unik mulighed for at opleve fuglene fra landets fedeste fuglespots.
Læs mere på følgende link:
Fugle for de mindste – DOF BirdLife
Lokalkontakt: Søren Rain Johansen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ørneklubtur til Hjarnø i Horsens Fjord, lørdag d. 14. november 2026
Vi mødes på Snaptun Havn kl. 9:50 v/Hjarnø færge (for enden af Havnevej, 7130 Juelsminde). Færgebilletter købes om bord.
På Hjarnø håber vi på vadefugle, ænder, gæs, skarv og måske en rovfugl eller to i luften?
Vi tager færgen retur kl. 12:50 eller 13:20, hvis vi har brug for mere tid.
Der kan være forblæst på Hjarnø, så en ekstra trøje er godt. Tag også lidt at spise og drikke med. Man bliver sulten af at kigge på fugle.
Turleder: Søren Rain Johansen, fugleambassadør DOF Sydøstjylland. Mobil: 28562244 /Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tilmelding er velkommen, men ikke nødvendig.



